Fenja startede som plejebarn og endte som fast inventar på Birkegaarden.
I marts 2025 hentede jeg hende på Sjælland sammen med min veninde, der har opdrættet Fenja. Da var Fenja knap et år gammel, men familien måtte kaste håndklædet i ringen og sande at de ikke kunne give Fenja det liv hun havde brug for.

Da Fenja stadig var hos min veninde, var hun den hvalp i kuldet jeg forelskede mig i. Hun havde lige dét der der ikke altid kan forklares.
At det så var hende der endte med at skulle omplaceres var ret pudsigt.

Det tog os 2 mdr at se Fenja an og beslutte om hun skulle være en del af vores familie og det var vigtigt for mig at hun passede ind på alle parametre, både i vores familie, som lillesøster til Gertrud og som træningsmakker til mig.

Fenja rummer det hele og hun er nu en højt skattet del af vores liv.
Hun er den perfekte makker til Gertrud, jeg har aldrig haft to hunde der er SÅ glade for hinanden som de to er, jeg bliver varm om hjertet på daglig basis af at se de to sammen.

Fenja er en helt anden type hund end Gertrud.

Jeg plejer at sige at Gertrud er lavet af stål og Fenja er lavet af gummi. Det gælder fysisk, men faktisk også mentalt.
Fenja er den sjoveste hund på den mest tilbagelænede og fjollede måde.
Samtidig er hun den der ikke holder sig tilbage for en for-sjov-slåskamp med mig, der altid ender med blå mærker og ømme arme.

Træningsmæssigt har det taget tid at finde hinanden, lang tid faktisk.
Jeg skulle lære hvordan hun bedst lærer og hvordan jeg kan hjælpe hende med at vokse og udvikle sig i træningen, og det var ikke så ligetil.
Men - vi er i den grad ved at finde hinanden med alle de finurligheder der måtte være og hun vokser på mig fra dag til dag!